Vidste du...
Der er flere mennesker i Verden, der flygter på grund af naturkatastrofer end krig?

Klimaforandringerne har alvorlige konsekvenser - oversvømmelser og tørke, krige og konflikter

Flygter fra oversvømmelser

I Bangladesh er naturkatastrofer den største årsag til at mennesker flygter. En særlig voldsom monsunregn i sommeren 2007 skabte oversvømmelser, der ramte flere end 10 millioner mennesker og lagde halvdelen af landet under vand.

Bangladesh bliver oversvømmet igen og igen
Det er langt fra første gang Bangladesh bliver ramt af oversvømmelser, der driver millioner på flugt.

Hvert år bliver landet ramt af større eller mindre oversvømmelser. Det sker blandt andet, når de fire store floder der løber gennem landet, bliver fyldt med smeltevand fra Himalaya-bjergene og går over deres breder.

Ikke plads til at flygte
Bangladesh er særligt sårbart overfor oversvømmelser, fordi landet ligger så lavt og tæt på havets overflade.

Men der er heller ikke meget plads. Der bor 150 millioner mennesker i landet, og det giver dem kun en kvadratmeter hver. Derfor er de tvunget til at vende tilbage til det oversvømmede område, når vandet har trukket sig tilbage og bare vente på, at vandmasserne igen jager dem på flugt.