Naturkatastrofer - Cyklon i Myanmar
Vidste du...
at cykonen Nargis var en stor kategori 3 cyklon, da den ramte Myanmar?

Hvorfor kan nødhjælpen ikke komme ind i Myanmar?

Læs om hvordan sygdomme gør katastrofen værre

Hvor længe kan du klare dig uden vand?

Op mod 100.000 er døde og omkring 1,3 mio. berørte efter cyklonen Nargis i Myanmar.

Mest dræbende cykloner

Cykloner (som også bliver kaldt orkaner og tyfoner) er nogle af verdens kraftigste og mest ødelæggende naturfænomener. Her er en oversigt over de ti dødeligste cykloner i verden:

Bangladesh, november 1970 - 500.000 døde
Verdens dødeligste cyklon rammer Bangladesh. Cyklonen får vandet til at stige ni meter. Det lægger store dele af Ganges-deltaet fuldstændig under vand. Fem mio. mennesker bliver påvirket af katastrofen.

Kina, august 1975 - 200.000 døde
Tyfonen Nina skaber kaos og ødelæggelse i Kinas bjerge. I løbet af tre dage falder der 1.692 mm regn. Det voldsomme skybrud ødelægger 62 dæmninger, og de kæmpe vandmasser skyller alt væk på sin vej i bjergene.

Bangladesh, april 1991 - 140.000 døde
Cyklonen 02B rammer Chittagong regionen i Bangladesh med en vindstyrke på over 240 km/t. Cyklonen får vandet til at stige med fem meter, og ødelægger store dele af kysten.

Myanmar/Burma, maj 2008 - 65.000 døde (tallet stiger stadig...)
I maj 2008 rammer cyklonen Nargis Myanmar/Burma. Udover 65.000 døde tvang orkanen over en mio. mennesker på flugt.

Kina, august 1922 - 60.000 døde
Kystbyen Shantou i den østlige del af Kina bliver ramt af en enorm cyklon.

Indien og Bangladesh, oktober 1942 - 40.000 døde
En cyklon hærger i den Bengalske Bugt i området omkring grænsen mellem Indien og Bangladesh.

Mellemamerika, oktober 1998 - 18.000 døde
Orkanen Mitch spreder død og ødelæggelse i Mellemamerika. Honduras, Nicaragua, El Salvador, Guatemala og Belize bliver ramt. Sammen med orkanen er der kraftige regnskyl, som forårsager mudderskred, der er så store, at de skyller hele landsbyer væk.

Bangladesh, maj 1963 - 11.500 døde
En cyklon smadrer omkring 1 mio. huse og dræber 11.500 mennesker i kystområdet Chittagong i Bangladesh.

Bangladesh, maj 1961 - 11.000 døde
En cyklon rammer Bangladesh og dræber 11.000 mennesker.