Krige nu - [ Darfur ]

Se filmklip om Darfur
Flygtiningeboern, Darfur, Sudan 2004. Fotograf Pierre Abensur, ICRC

Reglerne under Darfur-konflikten
Her finder du de vigtigste regler for Darfur-konflikten
  • Civile må ikke forfølges
    Civile skal beskyttes i en væbnet konflikt. Det er forbudt at angribe civile og drive dem på flugt, som det sker i Darfur-området. Det vil sige, at man ikke må tvinge civile til for eksempel at forlade sin landsby.

  • Vold er forbudt
    Det er forbudt at udøve vold mod personers liv og helbred. Man må heller ikke chikanere folk psykisk og true dem med fordrivelse, vold og plyndring. De voldtægter, drab og plyndringer, der foregår i Darfur, er forbudt.

  • Angreb på andre lande er forbudt
    Et land må ikke angribe et andet land. Det er derfor forbudt, når den såkaldte Janjawid-milits angriber flygtninge fra Darfur, der opholder sig i lejre i nabolandet Tchad. Tchad har pligt til at beskytte de flygtninge, der opholder sig på dets territorium.

  • Krigsforbrydere kan blive stillet til ansvar
    Den internationale Straffedomstol er begyndt at undersøge forbrydelserne i Darfur. Domstolen undersøger hvilke forbrydelser, der er blevet begået, og hvem, der skal anklages.