Eva stod og vaskede op min sin mor, da jordskælvet skete. Hele huset rystede, og de flygtede ud på vejen. Kort efter kom tsunamien. Heldigvis blev Eva, hendes mor og Evas lillesøster samlet op af en lastbil, der kørte dem væk.

”Jeg stod bag på ladet af lastbilen og så bølgen. Vandet var højt som et bjerg,”  fortæller Eva.

Tsunamien smadrede byen
Jordskælvet ødelagde mange bygninger, men det var især tsunamien der vær skyld i det høje dødstal. Da katastrofen var ovre, vendte familien tilbage til huset. Alt var ødelagt, og der var intet tilbage af deres hjem. 1½ år efter bor Eva i et nødhjælpstelt ligesom så mange andre i byen Meulaboh. Store dele af byen blev fuldstændig ødelagt. Og måske helt op til 40.000 af byens 120.000 indbyggere døde – det svarer til hver tredje indbygger.

En af de største naturkatastrofer nogensinde
Meulaboh var desværre ikke det eneste sted, der blev ramt af tsunamien. Tsunamien var en af de allerstørste naturkatastrofer nogensinde, og flere end 230.000 mennesker døde i mange lande. I Indonesien døde flere end 130.000 mennesker, 35.000 er aldrig blevet fundet og en halv million blev hjemløse. Samtidig blev broer, veje, skoler, huse, markeder og moskeer ødelagt, da vandet bragede ind over kysterne. Man gætter på, at bølgen nogle steder har været op til 20 meter høj, og den har skyllet helt op til seks kilometer ind i landet.

Røde Kors begyndte hurtigt med hjælpearbejdet
Indonesisk Røde Kors begyndte at hjælpe med det samme katastrofen var sket. Frivillige rykkede ud og gav førstehjælp til overlevende, reddede overlevende ud af ruinerne, behandlede sårede og uddelte mad og rent drikkevand. Kort efter kom Røde Kors-hjælpearbejdere fra hele verden til Indonesien for at hjælpe. Det vigtigste i begyndelsen var at få mad og vand ud til de overlevende, og senere begyndte genopbygningen.