 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Venner
Mange døde
Junior High School Nr. 1 ligger helt ud til havet i byen Meulaboh, og skolen blev fuldstændig ødelagt af tsunamien. På skolen gik der flere end 700 elever før tsunamien, men 333 af dem døde i gigant-bølgerne. Eva er en af eleverne på Junior High School Nr. 1. ”Mange fra min skole døde, men jeg mistede heldigvis ingen af mine bedste venner,” fortæller Eva.
Alle var bange for nye jordskælv
Den første tid lige efter katastrofen var svær. Byen var forandret, venner var døde, og skolen var ødelagt. Men efter nogle måneder begyndte Evas klasse at få undervisning på en anden skole.
”Alle var kede af det, da vi begyndte med at undervise igen, og eleverne havde ikke lyst til at gå i skole. De var bange for et nyt jordskælv og ville hellere være hjemme hos forældrene,” forklarer Jailani, der er inspektør på skolen.
Eleverne støtter hinanden
Halvdelen af alle skolerne i Meulaboh blev ødelagt af tsunamien. Nogle fik mindre skader, imens andre blev helt jævnet med jorden. På mange af skolerne snakker lærere og elever om tsunamien i klassen, de diskuterer, hvordan de har det derhjemme og tsunamien er emnet for stile. På den måde hjælper eleverne og lærerne hinanden med at komme videre.
Røde Kors hjælper eleverne
For at hjælpe skoleeleverne besøgte Røde Kors i månederne efter tsunamien alle 69 skoler i Meulaboh, hvor frivillige fra Indonesisk Røde Kors snakkede med eleverne om deres oplevelser. Også Evas klasse har haft besøg. Selvom der er gået lang tid siden tsunamien, så bliver eleverne stadig bange, hvis biler dytter, hvis der kommer hårde vindstød, eller hvis folk råber på gaden. Det minder dem om den dag, hvor tsunamien kom. Røde Kors forsøger at få eleverne til at tale sammen i klassen. På den måde kan eleverne se, at de ikke er alene om at have problemer efter tsunamien. Ja, faktisk har rigtig mange af klassekammeraterne det på samme måde, og det kan være en stor lettelse for mange af børnene at vide. |
|
|
|
