 |
 |
Naturkatastrofer - Nye katastrofer
|
 |
 |
|
|
 |
|
Nye katastrofer Flodbølger, jordskælv, vulkanudbrud, skovbrande og jordskred rammer hver dag Indonesien, og det er oftest de fattige, der bliver hårdest ramt. De bor i de dårligste huse og i de farligste områder. Selv en mindre naturkatastrofe kan rive tæppet væk under en fattig familie. Hvis far er fisker og mister sin båd, så går det ud over hele familien. Faren må søge væk for at finde nyt arbejde, og børnene bliver måske taget ud af skolen, fordi der ikke er penge nok til at betale for skolegangen.
Troperegn skaber oversvømmelser
Vejret har en stor del af skylden for de mange naturkatastrofer. Indonesien rammes af store mængder troperegn, og i store områder har man fældet træet, ulovligt. Hvis der f.eks. ikke er træer på en skråning, så skyller regnvandet hurtigt ned ad bjergsiden. Det skyller jorden væk og skaber mudderskred og pludselige oversvømmelser langs floderne. Samtidig er skovbrande og brande i slumområder skyld i store skader. Tsunamien kunne ikke forhindres Intet kunne forhindre tsunamien sidste år – men mange menneskeliv kunne være reddet, hvis indbyggerne vidste, hvordan de skulle reagere, da katastrofen skete. Det bedste eksempel er fra øen Simeulue. På øen reddede tusinder livet, fordi de vidste, at når vandet trak sig tilbage, var en kæmpebølge på vej. Derfor arbejder Røde Kors med at udbrede viden om naturkatastrofer. Folk skal være klar til at flygte, når mudderet vælter ned mod deres hjem, eller måske har de - før det begynder at regne - forstærket diget, der beskytter landsbyen mod oversvømmelser. Landsbyer får besøg af Røde Kors
Røde Kors tager rundt i landsbyer i Indonesien og taler med beboerne om, hvordan de bedre kan beskytte sig mod naturens rasen. Og Røde Kors træner frivillige i at opbygge nødhjælpslagre, at lave feltkøkkener, give førstehjælp og evakuere folk. De nytrænede katastrofeteams er klar til at rykke ud, når nye katastrofer rammer |
|
 |
 |