Genopbygning

Huse, skoler, markeder, hospitaler og veje blev ødelagt, da tsunamien kom. I byen Meulaboh blev store områder jævnet med jorden. Mongga boede tæt ved vandet før tsunamien, og hans families hus blev smadret af flodbølgen. I dag bor hele familien i et lille nødhjælpstelt. De vil gerne bygge deres hus op igen, men de mangler penge, og grunden, hvor de boede før, ligger under vand. Derfor er det umuligt at bygge der igen.

Røde Kors bygger tusinder af huse

Kort efter tsunamien gik Røde Kors i gang med at planlægge genopbygningen. I løbet af det første år byggede Røde Kors cirka 750 huse i Indonesien, og når vi når til 2010, så har Røde Kors bygget cirka 22.000 huse i Indonesien.

En halv million hjemløse

Men det er svært at genopbygge efter tsunamien. Cirka en halv million mennesker stod uden tag over hovedet lige efter katastrofen – og rigtigt mange af dem har ikke haft penge eller mulighed for at genopbygge. Flere steder ligger jorden under vand, så det er umuligt at bygge på jorden, og der er måske også tvivl om, hvem der ejer jorden. Og før det er afgjort, hvem der ejer en grund, bliver der ikke bygget huse på den. For hvis en familie får lov til at bygge på et stykke jord, som ingen ved, hvem ejer, så er der risiko for, at folk bliver uvenner, hvis ejerne af jorden pludselig kommer tilbage til landsbyen og ser, at nye mennesker er flyttet ind på deres jord.

Nye huse skal holde til nye jordskælv

De nye huse, som Røde Kors bygger i Indonesien, er bygget så solide, at de kan holde til et nyt jordskælv. Der er tit skælv i Indonesien, og det vil være dumt, hvis de nybyggede huse brasede sammen ved det næste skælv. Røde Kors sørger også for, at der er adgang til rent drikkevand ved de nye huse. Enten ved at grave nye brønde eller sætte vandtanke op. Og fordi bygningen af nye huse skal være så grundig, så tager det rigtigt lang tid. Røde Kors har uddelt telte til flere tusinde, så de har et sted at bo, indtil de rigtige huse er færdige.