 |
 |
|
 |
 |
|
|
 |
|
Historie En blodig en... I løbet af de sidste ti år er det gået fremad med demokratiet i Indonesien. Flere mennesker har fået rettigheder, som de ikke havde før, selvom der er stadig problemer med korruption og fattigdom. Men sammenlignet med tidligere så er det meget bedre i Indonesien nu.
Holland var kolonimagt
Tilbage i 1602 erobrede Holland Indonesien. Inden da blev Indonesien styret af en masse kongedømmer på de tusinder af øer som landet består af. Der var ingen overordnet leder til at styre det. Hollænderne behandlede ikke indoneserne særligt godt, og mange blev slået ihjel, fordi de ikke gjorde, som hollænderne ville have det. Derfor ville mange indonesere gerne have hollænderne ud af landet. Selvstændighed efter 2. verdenskrig
Efter 2. verdenskrig blev Indonesien besat af Japan, men det varede kun kort. Indonesien blev endelig sit helt eget land i 1949. I tiden efter selvstændigheden forsøgte indoneserne at opbygge landet. Den første præsident blev valgt, men der var stadig lidt uroligheder i landet. Diktatoren Suharto
Efter nogle år kom Suharto til magten, og han var landets præsident i mange år. Imens han regerede landet, blev rigtig mange mennesker fattige, og meget få mennesker blev meget rige – Suharto var selv en af dem, der blev rigtigt rige. Det gad indoneserne ikke finde sig, og i slutningen af 1990’erne begyndte indoneserne at demonstrere mod Suharto, og det endte med, at han måtte stoppe som præsident. Oprørsbevægelser kæmper for frihed
Flere steder i Indonesien er der mindre grupper, som kæmper for, at deres område ikke skal være en del af Indonesien længere – lidt ligesom, hvis Bornholmerne ikke gad at høre med til Danmark længere. Faktisk var der også borgerkrig i Aceh-provinsen, hvor tsunamien ramte, men efter katastrofen blev den indonesiske stat og oprørsgruppen enige om at slutte fred. |
|
 |
 |