|
Regler om krigsfanger
Her finder du de vigtigste regler om krigsfanger
- Som krigsfange bliver man beskyttet af krigens regler. Det står i den 3. Genève-konvention fra 1949.
- Enhver kombattant, som har overgivet sig eller er taget til fange, skal uanset nationalitet, race, religion, tro, køn og rang behandles humant, beskyttes og respekteres.
- Krigsfanger må under ingen omstændigheder dræbes eller udsættes for fysisk eller psykisk vold eller tortur. Krigsfanger må heller ikke udsættes for ydmygende behandling og har ret til mad og drikke samt lægehjælp.
- Krigsfanger skal hurtigst muligt bringes i sikkerhed væk fra fronten og kampene.
- En krigsfange har kun pligt til over for fjenden at oplyse navn, rang, fødselsdato og militært tjenestenummer.
- Dem, der har taget krigsfanger, skal betale fangerne løn for det arbejde, krigsfangerne udfører for dem.
- Det er en krigsforbrydelse at tvinge en krigsfange til at gå i krig.
- En krigsfange, som flygter eller forsøger at flygte, skal fortsat have beskyttelse. Det vil sige, at der kun må anvendes våben mod en flygtende krigsfange som en sidste udvej og efter en advarsel. En krigsfange, som griber til våben, mister sin beskyttelse og bliver nu til et lovligt militært mål.
- Lejesoldater har ikke ret til beskyttelse.
- Røde Kors har som de eneste ret til at besøge krigsfanger. Når Røde Kors besøger en krigsfange registrerer vi fangens navn. Vi sørger for at komme igen, for at holde øje med at fangen bliver behandlet ordentligt. Krigsfangen har ret til at sende breve til sin familie gennem Røde Kors. Disse breve er strengt personlige, og fangen må ikke skrive hemmelige oplysninger om fjenden i dem. Hvis en krigsfange dør i fangenskab, skal Røde Kors have besked.
- Krigsfanger skal sendes hjem, så snart kampene ophører. Sker det ikke, er det en krigsforbrydelse.
- I 2004 besøgte Røde Kors i alt 571.503 fanger i 80 lande.
|
