REGLER

Nürnbergprocessen
Efter 2. Verdenskrig nedsatte de allierede i 1946 en krigsforbryderdomstol – et tribunal. I dette klip kan du se og høre den amerikanske general Telford Taylor læse anklagerne op for de 23 anklagede samt for dommere og juridiske eksperter i retssalen i Nürnberg i 1946. Klippet stammer fra "Lægeprocessen i Nürnberg" fra 1946. Klippet er ikke tekstet.
Varighed: 1 min. 2 sek.

Vedtagelse af Ottawa-traktaten (1997)
I december 1997 underskrev 125 nationer en traktat om et totalforbud mod landminer. Traktaten blev underskrevet i Ottawa i Canada og kaldes derfor ”Ottawa-traktaten”. Klippet stammer fra TV-Avisen den 03.12.1997. Indslaget er delvist på engelsk, og det er ikke tekstet.
Varighed: 1 min. 12 sek.

Miner i DK
Fem procent af de gamle tyske landminer fra 2. Verdenskrig, som ligger på Skallingen ved Ho Bugt i Sønderjylland, kan være farlige. Området er derfor blevet afspærret.
Klippet er fra TV-Avisen den 10.07.2005.
Varighed: 2 min. 8 sek.
VÅBEN

Atombomber
I slutningen af 2. Verdenskrig kastede amerikanerne den 6. august 1945 verdens første atombombe over byen Hiroshima i Japan. De chokerende konsekvenser af bomben præsenteres kort i klippet. Tre dage senere kastede amerikanerne en ny bombe over den japanske by Nagasaki.
Klippet er fra TV-Avisen den 05.08.2005 og blev sendt i anledning af 60-året for den første atombombe.
Varighed: 1 min. 34 sek.

Minerydning
Uffe Berenth Hansen fra Folkekirkens Nødhjælp fortæller om minerydning i Eritrea. Han fortæller, hvor lang tid det tager, og hvor farligt det er at rense et område for miner. Uffe Berenth Hansen viser også forskellige typer miner.
Klippet er fra udsendelsen "Den vrede præst" fra 2002.
Varighed: 3 min. 22 sek.
TERROR
Terror i Irland – baggrund
Klippet giver en ultra-kort historisk forklaring på den langvarige konflikt mellem protestanter og katolikker i Nordirland.
Klippet er fra udsendelsen "Fjendens ansigt" fra 2004.
Varighed: 47 sek.

Terror i Irland – børn fortæller
Børn og unge på begge sider af konflikten i Nordirland fortæller om, hvordan det er at leve med frygten for terror-bomber, og hvad de synes om de britiske soldater, som patruljerer for at opretholde ro og orden og jagte terrorrister i deres kvarterer.
Klippet er fra udsendelsen "Search" fra 1996. Varighed: 1 min. 49 sek.

Den 11. september 2001
Klippet handler om terrorangrebet på World Trade Center. På det tidspunkt, hvor klippet er lavet, vidste man kun, at fire passagerfly var blevet kapret i USA. To af flyene fløj ind i World Trade Center i New York og fik de to tvillingetårne til at styrte sammen. Et andet fly fløj ind i det amerikanske forsvarsministerium Pentagon. Det sidste fly styrtede ned på en mark i Pennsylvania.
Klippet er fra TV-Avisen den 11.09.2001.
Varighed: 1 min. 28 sek.

Terror i Madrid
Terrorbomber i Madrid i marts 2004. Man kan høre om baggrunden for og nogle mulige forklaringer på, hvorfor man i EU på det tidspunkt vedtog nye og skrappere regler, der skal gøre terrorbekæmpelsen mere effektiv. Den såkaldte terrorpakke.
Klippet er fra TV-Avisen den 28.03.2004.
Varighed: 6 min. 22 sek.