 |
 |
|
 |
 |
|
|
 |
|
Fakta om nødhjælp Vidste du, at… - Et menneske kun kan overleve i tre dage uden vand, men i tre uger uden mad?
- Dansk Røde Kors i 2002 brugte 91 mio. kr. på nødhjælp?
- Det koster mindre end 1 kr. at rense 10 l vand?
- Et voksent menneske i en kortere periode kan leve af bare 250 g nødhjælpskiks om dagen? Det svarer til kiks for ca. 5,50 kr. om dagen!
- Dansk Røde Kors hvert år sender 100 mennesker på arbejde i udlandet?
- Der sammenlagt er omkring 100 mio. medlemmer og frivillige i Røde Kors?
Spørgsmål og svar fra ernæringseksperten
Spørgsmål: Vil jeg få tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler, eller bør jeg supplere med en vitamin-pille, hvis jeg lever af nødhjælpsration i en uge? Svar: Der er bestemt ikke tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler i nødhjælpsrationen. Man kan supplere med en vitamin-mineral tablet, men det er ikke noget problem at lade være, når det kun drejer sig om en periode på 7 dage.
Spørgsmål: Vil jeg kunne tabe mig? Svar: De fleste vil sandsynligvis tabe sig. Nødhjælpsrationen indeholder kun en brøkdel af den mængde sukker og olie, som en gennemsnitsdansker spiser i løbet af en uge.
Spørgsmål: Vil det være forsvarligt for mine børn på henholdsvis 7 og 12 år at leve udelukkende på disse ingredienser? Eller bør de supplere med andet? Svar: Det gælder for børn som for voksne, at indholdet af vitaminer og mineraler er for lavt, men der vil ikke være nogen problemer, så længe man kun indtager kosten i én uge. Man kan supplere med en vitaminmineral tablet, men det er ikke absolut nødvendigt.
Spørgsmål: Er det forsvarligt for ammende kvinder at deltage? Svar: Ja, de kan også deltage.
Spørgsmål: Kan der være bivirkninger forbundet med kun at indtage denne mad? Svar: For personer der til dagligt spiser mere og som har et stort fysisk arbejde kan det medføre træthed og nedsat energi til at klare arbejdsopgaverne. De fleste vil kunne føle eller opleve at maven og kroppen føles anderledes. Afføringsvaner vil sikkert også ændres, men det afhænger af personens normale kostvaner. Direkte bivirkninger er der ikke tale om.
Spørgsmål: Kan jeg opretholde min daglige cykling? Svar: De fleste vil uden problemer kunne cykle 1 time dagligt.
Spørgsmål: Kan jeg opretholde en intensiv træning 10 timer om ugen? Svar: Det er tvivlsomt, da kalorieindholdet i pakken er begrænset. Der sker ikke noget ved at prøve.
Spørgsmål: Hvor meget væske skal jeg sørge for at drikke? Svar: Sørg for at få rigeligt med væske men drik efter tørsten. Det er tilstrækkeligt. |
|
 |
 |