Røde Kors - Røde Kors i Danmark
Vidste du...
at Dansk Røde Kors hjælper børn og unge, hvis forældre sidder i fængsel?

Se eksempler på elevopgaver

Over hele landet er der 900 Røde Kors-samaritter.  De er klar til at hjælpe tilskadekomne på festivaler, ved sporsarrangementer eller koncerter. Foto: Tomas Bertelsen.

Projekt om Røde Kors

Før du kan gå i gang med et projekt om Dansk Røde Kors, bliver du nødt til at finde en problemformulering. Du skal også overveje, hvilken slags produkt du vil lave.

Problemformulering

Det er vigtigt for din opgave, at du har en god problemformulering. En problemformulering er et spørgsmål, som din opgave forsøger at besvare.

Lad være med at vælge et spørgsmål, man kan svare ja eller nej til. Tag i stedet udgangspunkt i noget der undrer dig eller som du gerne vil blive klogere på. For eksempel:
  • Hvordan hjælper Røde Kors udsatte børn i Danmark?
  • Hvordan får Røde Kors penge til sit arbejde i Danmark?
  • Hvorfor er der brug for frivilligt socialt arbejde i en velfærdsstat som Danmark?
Produkt
Du skal lave et produkt, som er med til at formidle din opgave til resten af klassen.

Du kan for eksempel lave et blad eller en avis om frivilligt arbejde i Danmark. Interview en frivillig fra den lokale Røde Kors og lav en reportage om ham eller hende. Lav også reportager om frivillige fra andre organisationer.

Husk at tænke over, hvordan du bedst bruger dine talenter og din kreativitet. Hvis du ikke er den store journalist, skulle du måske hellere lave en paneldebat, et website eller noget helt femte.

Læs mere om projektopgaver på undervisningsportalen EMU.