Vidste du, at ... Røde Kors er over 140 år gammel?
Fakta om Røde Kors Vidste du, at…
Røde Kors har fået Nobels Fredspris fire gange?
Røde Kors blev stiftet i 1863?
Røde Kors har afdelinger i 186 lande i verden?
Der er omkring 100 millioner frivillige over hele verden?
Det røde kors - og den røde halvmåne - er et beskyttelsesmærke der ikke må misbruges?Mærkerne må kun bruges af Røde Kors- eller Røde Halvmåne-bevægelserne?
Facts om Røde Kors-bevægelsen Den Internationale Røde Kors/Røde Halvmåne bevægelse er en verdensomspændende organisation, hvor Røde Kors og Røde Halvmåne selskaber i 186 lande arbejder sammen.
Arbejdet bliver koordineret af Den internationale Røde Kors Komité (ICRC) og Det internationale Forbund af Røde Kors og Røde Halvmåne-selskaber (IFRC). Begge har hovedkvarter i Genève i Schweiz.
Den internationale Røde Kors Komité Komitéens hovedopgave er at yde hjælp i krigs- og konfliktområder. Det vil blandt andet sige:
At overvåge om krigens regler - Genève-konventionerne - bliver overholdt.
At besøge krigsfanger.
At eftersøge savnede, brevkontakt mellem adskilte familiemedlemmer og familiesammenføring.
At give nødhjælp, for eksempel mad, medicin og tæpper.
At fremstille proteser til for eksempel mineofre, der har mistet et ben.
At udbrede kendskabet til krigens regler.
Forbundet af Røde Kors og Røde Halvmåne selskaber Forbundet er sekretariat for Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber i hele verden. Forbundets opgave er at koordinere, hvilke af de mange selskaber der gør hvad, når en gruppe mennesker eller et område har brug for hjælp. Det kan for eksempel dreje sig om: