Vidste du... at diarré, luftvejsinfektioner, malaria og mæslinger er den store dræber blandt børn i ulandene? Alle sygdommene kan man enten vaccinere mod eller behandle i de lande, hvor sundhedssystemet fungerer.
Fakta om sundhed
Vidste du, at…
Hvert år dør 10 millioner børn under fem år i ulandene af sygdomme, som de kunne have undgået, hvis de havde boet i et rigere, vestligt land?
Diarré, luftvejsinfektioner og malaria er de store dræbere blandt børn i ulandene? Alle sygdommene kan man enten vaccinere mod eller behandle i de lande, hvor sundhedssystemet fungerer.
Den mest effektive måde at beskytte folks sundhed på er ved at vaccinere mod nogle af de livstruende sygdomme som f.eks. mæslinger, tuberkulose og polio?
Det koster omkring 135 kroner at redde et barn fra at dø af de seks mest udbredte og livstruende sygdomme?
Hvert sekund dør et barn af malaria et sted i verden? Tropesygdommen dræber mindst en million mennesker om året på verdensplan.
Hvert år dør 1,5 millioner børn af diarré? For 10 år siden var tallet dobbelt så stort, men takket være flere humanitære organisationers arbejde for at sikre børn i ulandene rent vand får færre og færre børn diarré.
Næsten en halv million børn hvert år dør af mæslinger? En sygdom, som man kan vaccinere imod.
Aids er den største trussel mod verdenssundheden? Næsten 40 millioner mennesker er smittet med hiv og vil senere udvikle aids. 25 millioner er allerede døde af aids.