Vidste du... at forældreløse børn ofte må opgive at gå i skole, fordi de skal arbejde og passe hjemmet?
Projekt om forældreløse Selvom de fleste hurtigt kan blive enige om, at forældreløse børn skal have hjælp, så dukker andre spørgsmål op. Hvad er for eksempel hvad er den bedste måde at hjælpe de forældreløse?
Før du går i gang med dit projekt, bliver du nødt til først at finde en problemformulering. Du skal også overveje, hvilken slags produkt du vil lave.
Problemformulering Det er vigtigt for din opgave, at du har en god problemformulering. En problemformulering er et spørgsmål, som din opgave forsøger at besvare.
Lad være med at vælge et spørgsmål, man kan svare ja eller nej til. Tag i stedet udgangspunkt i noget der undrer dig eller som du gerne vil blive klogere på. For eksempel:
Hvordan er hverdagen for de forældreløse børn?
Hvad betyder det for de forældreløse børn, at de er nødt til at klare sig selv?
Hvad betyder det for Zimbabwes økonomi og uddannelsen af befolkningen, at mere end 750.000 børn er forældreløse?
Hvad bliver der gjort for at hjælpe de forældreløse børn?
Produktet Du skal lave et produkt, som er med til at formidle din opgave til resten af klassen.
Dit produkt skal passe godt til det indhold, du gerne vil formidle. Handler dit projekt om det hverdagen som forældreløs, er det måske en god idé at skrive et digt eller en novelle. Hvis dit projekt handler om, hvorfor forældreløse børn er et problem for samfundet, er det måske en bedre idé at lave en pjece eller en avis.
Det vigtigste er, at du selv har lavet produktet og at du kan forklare, hvorfor netop dét produkt passer godt til indholdet i din opgave.
Husk også at tænke over, hvordan du bedst bruger dine talenter og din kreativitet. Lad være med at komponere et musikstykke om de forældreløses problemer, hvis du aldrig før har lavet musik. I stedet kan dit produkt være et teaterstykke, en række tegninger eller noget helt femte.
Du kan læse mere om projektopgaver på undervisningsportalen EMU.