VIDSTE DU... at traumatiserede børn ifølge Børnekonventionen har krav på lægelig hjælp?
Majdis historie
”En dag så jeg en mand blive skudt ved en vejspærring. Bagefter havde jeg det rigtig skidt,” siger Majdi. Han er 10 år gammel og bor i byen Tubas på Vestbredden i Palæstina. Her er krig, krudt og kugler en del af hverdagen. Næsten alle børnene i Majdis klasse har set mennesker blive dræbt, og de bliver ofte vækket om natten af bragene fra bomber og maskingeværer. Det sætter dybe spor. Derfor er Majdi og hans skolekammerater med i et Røde Kors-projekt, som skal sørge for, at alle de uhyggelige oplevelser, de har haft, ikke holder dem vågne om natten eller gør dem aggressive. Fodbold på skoleskemaet I skolen lærer Majdi og hans kammerater ikke kun at læse, regne og skrive. De bruger også tid på at tegne og lave små teaterstykker om det, de har oplevet og er bange for. ”Når vi beder børnene om at tegne noget, de er bange for, tegner de næsten alle sammen soldater, kampvogne og folk, som bliver slået ihjel,” fortæller én af Majdis lærere. Lærerne bruger også tid på at tale med børnene om deres oplevelser og børnene i projektet spiller også tit fodbold og basketball. Når børnene dyrker sport, kommer krigen lidt på afstand. ”Jeg synes, det er sjovest at spille fodbold og basketball, men jeg kan også godt lide, når vi tegner og taler med læreren i klasselokalet,” siger Majdi. Slås ikke så meget Siden Majdi og hans kammerater kom med i projektet, har de haft nemmere ved at koncentrere sig i skolen, og de kommer ikke så tit op at slås. I det hele taget har børnene fået det lidt bedre. Krigen fylder lidt mindre i deres liv og barndommen lidt mere.
