Krigen i Somaliland er slut, men soldaterne har ikke ryddet op efter sig. Derfor ligger miner og granater spredt rundt om i hele landet. For 15-årige Fahran betyder det, at han skal leve resten af livet uden sin venstre arm.
Fahran stikker forsigtigt sin spinkle arm ud af skjorteærmet. For enden af armen er der kun en sammenvokset klump – hånden mangler. Fahran er 15 år og for to måneder siden mistede han sin venstre hånd.
"Jeg holdt granaten i strakt arm, da den eksploderede," fortæller Fahran. Efter et øjebliks tøven har han samlet mod til at fortælle sin historie.
Tingest var en håndgranat Ulykken skete en dag, Fahran og en af hans venner fandt en spændende tingest nogle hundrede meter uden for landsbyen Adadley i Somaliland.
"Vi vidste ikke, hvad det var. Min ven tog tingesten op og smed den tre gange mod en sten, men der skete ikke noget".
Fahran ville også undersøge den underligt tunge genstand - et cirka tyve centimeter langt håndtag af træ med en mørkegrøn metalkugle med gule bogstaver for enden. Fahran tog tingesten op i højre hånd. Han så en lille split og trak i den med venstre hånd.. Så lød der et kolossalt brag. Og det sortnede det for hans øjne.
"Jeg besvimede og faldt til jorden. Da jeg vågnede, lå jeg ti meter fra stedet, hvor ulykken skete. Jeg kunne næsten ingenting se. Det gjorde ondt i mine hænder og øjne".
Far og mor græd Fahrans ven blev også såret af eksplosionen, men mindre alvorligt. Han blev grebet af panik og løb hjem uden at hjælpe Fahran. Blændet af splinter fra håndgranaten lykkedes det alligevel Fahran at finde hjem - seks kilometer fra ulykkesstedet.
"Min far og mor græd. Mange mennesker kom til vores hus for at høre, hvad der var sket".
I Fahrans landsby Adadley bor omkring 300 mennesker. Halvdelen af husene ligger stadig i ruiner efter årtiers krig mod Etiopien og mod Somalias regeringshær. Byen har et primitivt apotek, men det nærmeste hospital ligger i hovedstaden Hargeisa - knap tre timers bilkørsel derfra.
En amputation er dyr Efter eksplosionen blev Fahran kørt på hospitalet:
"Jeg lå på hospital i 45 dage. Mine forældre og slægtninge samlede penge ind til behandlingen", husker han.
Hans familie er blandt de fattigste i området. De ejer kun 50 geder og får, og det er ikke ret meget, når både Fahran, hans seks søstre og forældrene skal have mad. En amputation af armen og behandling på hospitalert koster mindst to tusinde kroner – det svarer til værdien af 20 geder eller får.
"Jeg er ked af, at jeg ikke længere har to hænder, jeg kan bruge, når jeg leger med mine venner," siger Fahran og vender sit vemodige blik mod de slidte sandaler. Hans store håb for fremtiden er at få en kunstig hånd.
12-15 patienter om måneden
En dag kan Fahran måske få hjælp fra Røde Kors' rehabiliteringscenter i hovedstaden Hargeisa. Desværre er Fahran langt fra det eneste offer for krigsaffald. Selv efter flere års fred modtager centret hver måned 12-15 patienter, som har mistet en fod, et ben eller sjældnere en hånd på grund af miner, granater eller morterer.
Ibrahim Ahmed, der er projektleder på Røde Kors-centret, viser en kunstig hånd i rustfrit stål. De to tænger bevæges via remme fastgjort til skuldrene.
"Indtil videre må vi prioritere og kan desværre kun tilbyde disse proteser til patienter, som har mistet begge hænder," siger Ibrahim Ahmed.
Internationalt Røde Kors er ved at udvikle kunstige hænder i billigere materialer, så det bliver muligt at hjælpe flere - også en dreng som Fahran.
