Krig - Landminer
Vidste du...
at der findes 110 mio. landminer spredt i 70 lande?

Se eksempler på elevopgaver

Fanar Zekri Baker på ni år mistede sine ben, da han trådte på en landmine, mens han slog græs. Irak, 1998. Foto: Internationalt Røde Kors/ICRC.

Projekt om landminer

Før du kan gå i gang med et projekt om landminer, bliver du nødt til at finde en problemformulering. Du skal også overveje, hvilken slags produkt du vil lave.

Problemformulering
Det er vigtigt for din opgave, at du har en god problemformulering. En problemformulering er et spørgsmål, som din opgave forsøger at besvare.

Lad være med at vælge et spørgsmål, man kan svare ja eller nej til. Tag i stedet udgangspunkt i noget der undrer dig eller som du gerne vil blive klogere på. For eksempel:
  • Hvorfor producerer man miner?
  • Hvordan kan man fabrikerer miner med god samvittighed, når nogle er direkte beregnet til at ødelægge mennesker og invalidere dem for livstid?
  • Hvem producerer miner og hvorfor?
Produkt
Du skal lave et produkt, som er med til at formidle din opgave til resten af klassen.

Dit produkt skal passe godt til det indhold, du gerne vil formidle. Hvis du har undersøgt, hvad eleverne på skolen mener om miner, kan du for eksempel lave en brochure eller en spørgeskemaopgørelse. Hvis din opgave handler om livet som mineoffer, er det måske en bedre idé at skrive et digt eller en novelle. Det vigtigste er, at du selv har lavet produktet og at du kan forklare, hvorfor netop dét produkt passer godt til indholdet i din opgave.

Husk også at overveje, hvordan du bedst bruger dine talenter og din kreativitet. Er du ikke en haj til at male, er det nok ikke en god idé at gå i gang med et maleri af landminer eller mineofre. I stedet kan dit produkt være en avis, et website, et rollespil eller noget helt femte.

Du kan læse mere om projektopgaver på undervisningsportalen EMU.