Se Christinas historie om at have spiseforstyrrelser.

Spiseforstyrrelser

Der findes forskellige former for spiseforstyrrelser, som har det tilfælles, at de skyldes, at den der lider af det, har det skidt med sig selv.

Anoreksi er betegnelsen for, at man har et sygeligt behov for at kontrollere alt hvad man spiser og er på evig slankekur. Folk der lider af anoreksi, har som regel i virkeligheden et helt andet problem, som kommer til udtryk ved, at de ”styrer” deres krop.

Bulimi kaldes det, at man spiser almindeligt eller meget for derefter at kaste maden op igen. Det er også en måde at kontrollere sin krop på og kan være et udtryk for, at man mangler kontrol andre steder i sit liv.

Man kan også lide af ”overspisning” og derfor blive for tyk. Det er en måde at fylde en tomhed ud med mad. Det kan være, at man er opmærksom på problemet, men ikke kan lade være.

Er det dig, der lider af det, eller kender du en, der lider af spiseforstyrrelser, er det vigtigt, at du taler med nogen om det.