Handicap Jo større chok man får, desto mere uvirkeligt kan man føle sig i timerne bagefter. Det, der er sket, føles som en form for mareridt. Mange beskriver det som en film, de er tilskuere til. Det skete kan forekomme helt uvedkommende - som om man er blevet placeret i en glasklokke uden for hændelsen.
Bestemte sanseindtryk oplevet i forbindelse med en voldsom hændelse som for eksempel et særligt billede, en lugt eller en lyd kan brænde sig fast i bevidstheden. Indtryk som kan dukke op igen uger og måneder senere.
Når kroppen går i chok Mange reagerer slet ikke i starten - i stedet bliver de passive. Den manglende reaktion kan være et tegn på, at man er i en choktilstand. Passiviteten er kroppens beskyttelse mod et totalt sammenbrud. Andre kan blive overraskende handlekraftige. Det kan også være tegn på chok og en måde at beskytte sig mod at blive overvældet af virkeligheden.
Senere – eller måske med det samme – kan man blive overvældet af alle de undertrykte følelser og en næsten ubærlig følelse af hjælpeløshed. Reaktionen kan være alt fra skrig, vrede, raseri over i gråd til uforståelig latter. Tidsfornemmelsen kan også blive berørt. Det kan føles som om, tiden går alt for hurtigt, så det er svært at genvinde fodfæste. Og omvendt kan det føles som om, at tiden går i stå.
Folk bliver bange Når man bliver diagnosticeret som psykisk syg, handicappet eller socialt afvigende, kan det medføre, at omgivelserne begynder at tillægge én andre problemer end dem, der egentlig hører til selve diagnosen. Det gør ondt og kan ofte være med til at gøre én ked af det, vred og måske med tiden få én til at tvivle på sit eget værd.
Hvor svært kan det være?
- at betragte den handicappede som et normalt medmenneske?
- at gå hen og snakke med én med et synligt handicap?
- at bede en handicappet fortælle, hvad man skal hjælpe med?
- at lade den handicappede være i fred – og selv styre sit behov for hjælp?
En handicappet vil nok sætte pris på:
- at man tør henvende sig
- at man placerer sig i øjenhøjde med vedkommende
- at man er ærlig at man spørger den handicappede, hvad han/hun kunne tænke sig
- at man opfatter den handicappede som ligeværdig
- at man aldrig tager beslutninger på den handicappedes vegne
Foreningsliv Hvis du vil vide mere om emnet, har behov for hjælp eller nogen at snakke med, kan du kontakte Foreningen for Polio-, Trafik- og Ulykkesramte. Du finder dem på webadresse: www.PTU.dk
|