|
|
|
Sygdom
Når man opdager, at man lider af en kronisk sygdom, der tilmed kan forværres, udvikler man nemt en lurende angst for fremtiden. Angsten bliver meget nærværende, og man tumler derfor med tanker om, hvad der skal ske med en, hvordan man kommer til at klare sig, og hvor længe man egentlig får lov at leve. Det er svære tanker at håndtere, og derfor prøver mange at holde dem på afstand.
Angsten viser sig ofte ved, at man har en tendens til at bekymre sig, at man ikke er så glad, at man ikke tør tænke på fremtiden. Måske får man også lettere mareridt eller sover uroligt. Hvis man så oven i købet får at vide, at ens helbred er blevet dårligere, kan følelserne overvælde en, fordi man går rundt og er ked af det og bange.
Det er almindeligt, at det at have en kronisk sygdom kan give psykologiske problemer. Dem kan man få hjælp til at klare ved at tale med en psykolog eller læge.
Mere om kroniske sygdomme Der findes mange kroniske sygdomme, som kan ramme os alle:
- Astma
- Psykiske sygdomme
- Epilepsi
- Sclerose
- Blødersygdom
- HIV/AIDS
- Dårligt hjerte
- Og mange flere ...
Fortæl om din sygdom Fortæl andre om din sygdom. For din egen skyld, så du ikke bliver alene med dine tanker. Og for dine venners skyld, så de ved, hvordan du har det, og kan være der for dig, hvis du får brug for det. Det er nemmere at respektere hinandens reaktioner, når man kender baggrunden for dem. Fortæl dine venner, når du er inde i en dårlig periode eller i dårligt humør. Fortæl dem, når du har det bedre og igen har overskud til at være sammen med dem. Husk at det hjælper at tale med andre. |
| |
|