|
|
|
Hvad er kærlighed?
Det er der mange, der har spurgt om gennem historien, og der er ikke noget endegyldigt svar. Det ville ellers være lettere, hvis man vidste præcist, hvad kærligheden var, så man kunne genkende den, når det var den ægte vare. Med tiden bliver du klogere på dig selv og får lettere ved at finde vej gennem de oplevelser, forelskelse og kærlighed giver.
Kærlighed kan give dig mange andre følelser så som: beskyttertrang, samhørighed, afhængighed, glæde, men også tristhed… det sidste især hvis kærligheden ikke er gengældt, eller hvis den ikke er ligeværdig. Det er vigtigt, at den, du elsker, og du selv respekterer - og ikke håner hinanden. Holder kærligheden ikke evigt, kan det ende med et brud, der gør ondt på den ene eller begge parter. Kærestesorg Masser af unge mennesker oplever hver dag kærestesorg. Nogen kommer hurtigt videre, men for andre virker det som et jordskælv, der opsluger dem og gør det svært at finde vejen frem. Måske har du selv oplevet den ulykkelige forelskelse, følelsen af magtesløshed eller sorgen over at miste noget dyrebart og vidunderligt. Måske har du venner eller veninder, der mistede grebet om sig selv. Måske er du kommet videre - måske har du noget at fortælle eller støtte dine nærmeste med. Måske kan du hjælpe? Kilde: Sexstarz samt Foreningen Sex og Samfund |
| |
|