|
"Têt" er den største og vigtigste
højtid i den vietnamesiske kultur – næsten som Grundlovsdag,
Juleaften og Påskedagene i én og samme dag. Så vigtig
er den. Det er en begivenhed, der er baseret på historiske elementer,
men den har efterhånden udviklet til en moderne fest der hele tiden
bliver tilført nye traditioner.
Direkte oversat betyder Têt Nguyen Dan 'den første
morgen på den første dag i en ny periode'. Ordet Têt
er dog afledt af tiet, der betyder fest. I daglig tale er Têt den
vietnamesiske version af nytår – altså den første
tid i det nye år, og begivenheden fejres hvert år af millioner
af vietnamesere over hele verden.
Traditioner, respekt og fornyelse
Selvom mange vietnamesiske traditioner er baseret på gammel og kulturelle
begivenheder, der grænser til det overtroiske, er mange familier
i Vietnam af den overbevisning, at dens aktiviteter gennem Têt-forløbet
skal indeholde glæde, lykke og held.
Selvom mange vietnamesiske traditioner er baseret på
gammel og kulturelle begivenheder, der grænser til det overtroiske,
er mange familier i Vietnam af den overbevisning, at dens aktiviteter
gennem Têt-forløbet skal indeholde glæde, lykke og
held.
Det at udvise respekt over for ens gamle forfædre
er også et vigtigt element af Tet-festlighederne. Familierne beder
for de afdøde i templer, kirker og pagoder. De besøger deres
gravsteder og i hjemmet konstruerer de altre, hvor de sætter fotografier
af forfædrene. De bruger altrene til symbolske offergaver i form
af mad, blomster og røgelse.
Køkkenguden
Natten før det nye år, gennemfører familien et ritual,
hvor de afbrænder gøgelsespinde og inviterer forfædrenes
ånder ind i huset, så de kan fejre Têt sammen. Dette
er også tidspunktet, hvor familien siger farvel til deres køkkengud
(Ong Tao), der returnerer til himlen for at aflægge rapport til
Jadekejseren om familiens opførsel i det forgangne år.
Huset dekoreres med en lang række forskellige
ting. Eksempelvis Cay Neu – et lille bambustræ, der plantes
foran huset, Hoa Mai – en lille gul blomst der repræsenterer
forår samt en del røde bannere på fordøren.
Det berettes nemlig, at den røde farve jager onde ånder væk
fra indgangen til huset. Forældrene giver også smarte røde
kuverter fulde af Li Xi (heldige penge) til børnene. Der er altid
et lige beløb i kuverten, for ulige tal menes at brunge uheld.
Fyrværkeri, fantasidyr, trommer og søde
sager
De traditionelle festligheder kan vare lige fra én dag –
den dag der er store optog og danseforestillinger – til en hel uge.
Når tiden er kommet for den officielle start på Tet (Le Tru
Tich), strømme folk ud i gaderne for at fejre det nye år.
De forsøger at skræmme de onde ånder langt væk
ved at lave så meget larm som muligt.
Til det formål bruger de alt fra fyrværkeri
og kanonslag til trommer, klokker, gonger og små træinstrumenter.
Det er også vigtigt at den første person, der besøger
familiens hus i det nye år, har haft et heldigt og godt sidste år.
Personens gode karma vil nemlig smitte af på familien skæbne
i det nye år.
Den store parade
I forbindelse med Tet afholdes der ofte en stor parade, hvor folk forklæder
sig med uhyggelige masker mens dansere prøver at illudere fantasidyret
Mau Lan. Vietnameserne kalder dyret for en enhjørning, selv om
det mest af alt ligner en krydsning mellem en løve og en drage
– de to traditionlle symboler på styrke i den vietnamesiske
kultur. Formålet med maskerne og dansen er at skræmme de onde
ånder væk.
Efter optoget mødes famile og venner til en overdådig
middag med et væld af traditionelle vietnamesiske retter –
eksempelvis kandiserede frugter (mut), dampede klistrede riskager med
fyld af svinekød i bananblade (banh chung), kokusslik (keo dua)
eller peanut kager med sesamfrø (keo me xung).
Kinesisk indflydelse og egne traditioner
Måneårets højtid blev oprindeligt bragt til Vietnam af
kineserne. Måne-nytåret blev adopteret af vietnameserne og har
bevaret sin originalitet gennem århundrerne, selv om de to lande med jævne
mellemrum har haft fjendtlige relationer med hinanden. Èn af de ting,
vietnameserne har ændret er dog måneårets kalender med de 12 dyr.
|